Har du hørt om paddle boards overalt og måske også set dem mange steder, men har du aldrig prøvet det før, og ved du ikke helt, om det er noget for dig?
Så kan du her finde en guide til paddle boards for begyndere og få en lille introduktion til en sjov og effektiv træningsform, der kan bruges både vinter og sommer, og som du kan tage med sydpå, når du skal på ferie.
Dette skal du vide før du stiller dig op på et Paddle Board for første gang
Før du stiller dig op på et paddle board for første gang, så er det vigtigt, at du tager en dyb indånding og væbner dig med tålmodighed. Selvom du kan google alverdens tips til at stå på paddle board, og selvom det ser legende let ud, så handler det meget om balance og om fokus. Som alt andet nyt kræver det naturligvis øvelse, og det kræver at du spænder godt op i din core og sørger for, at du er koncentreret, når du står på et paddle board.
Du skal nok også regne med, at du kan falde ned et par gange eller mange, når det er første gang, du prøver det. Du skal bare huske på, at det er noget nyt, du prøver, og at du lige skal lære det.
Fordi det kræver meget balance at stå op på et paddle board og padle, uden at falde af. Netop fordi du skal holde vægten lige på dit paddle board og spænde op i din core, når du skal padle, men det er super sjovt, og du vil føle en sejrsfornemmelse, når du knækker koden til balance.
Derfor føles Paddle ikke som træning men er en ret effektiv træningsform
Når du ser folk stå på et paddle board, ser det legende let ud, og du vil slet ikke forbinde det med en form for træning. Men det er faktisk en ret effektiv form for træning, fordi du hele tiden skal holde et spænd i din core og have fuld kontrol over din krop, og det er bare, når du står stille. Så kræver det naturligvis nogle muskler at padle, fordi du skal flytte dig selv og dit paddle board i vandet.
Paddle board er en super sjov og effektiv træningsform, som på ingen måde føles som træning, netop fordi det er så sjovt. Du vil nok dagen efter mærke nogle ømme muskler, især i din core, som du ikke selv føler, at du har brugt (her kan du jo evt. give den en hurtig omgang med massagebolden for at afhjælpe det værste).
Det er jo en fantastisk form for træning, når du får ømme muskler og bruger meget af din krop, men helt uden at du egentlig opdager, at du træner. Du skal være meget koncentreret, når du står på et paddle board, og du har ofte en smuk udsigt, som også distraherer dig fra, at det er en effektiv måde at træne på.
Derfor vil du ikke fortryde at eje dit eget Paddle Board
Når du først har prøvet at stå på paddle board, så bliver du hurtigt bidt af det, netop fordi det er så sjovt, og fordi det er en fantastisk oplevelse.
Der er flere og flere byer, hvor du har mulighed for at komme på en guidet tour på paddle board, i enten en havn eller en kanal. Så du kan altså både stå på paddle board om vinteren og som sommeren med det helt rigtige udstyr.
Hvis du bare er en lille smule bidt af at stå på paddle board, så kommer du slet ikke til at fortryde at eje dit eget. Fordi du kan bruge det lige når du har lyst, og du kan tage det med overalt. Det skal pustes op, så du har mulighed for at få det til at fylde meget lidt, hvilket betyder, at du kan tage det med i bilen, og hvis du kommer til et smukt sted, så kan du tage dit paddle board frem og padle rundt.
Det er en fantastisk måde at se forskellige områder på, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa.
Tag dit Paddle Board med på ferie og få fede oplevelser
Endnu en fed ting du kan gøre, hvis du har dit eget paddle board er, at du kan tage det med, når du skal på ferie. På den måde har du mulighed for at få helt unikke oplevelser, fordi du kan se vandet, livet under vandet og kysten på en helt ny måde, hvor du ikke nødvendigvis behøver at tage på en bådtur, der varer en hel dag.
Det gør også, at du kan få trænet og motioneret, mens du er på ferie, som er noget, der er rigtig svært. Så længe du finder en sjov måde at motionere og få trænet på, så vil du altid være motiveret til at gøre det.
Især når at stå på paddle board er så sjovt, at det slet ikke føles som træning. Det vil både være sjovt for voksne og for børn, og det vil være noget, der vil give sjovt og unikke ferieminder.